Vise ord

Nedenstående fine historie er en af mine yndlingshistorier. Jeg hørte den første gang for mange år siden, og den er stadig lige rigtig!

“En professor stod foran sit studenterhold med en del effekter foran sig. Da forelæsningen begyndte, tog han lydløst et stort, tomt syltetøjsglas, som han fyldte op med sten, der var ca. 5 cm i diameter. Da der ikke kunne være flere sten i glasset, spurgte han de studerende, om glasset var fyldt.
Alle var enige om, at glasset var fyldt.

Dernæst tog professoren nogle småsten og puttede dem forsigtigt ned i glasset, imens han rystede det. Derved faldt småstenene ned i mellemrummene mellem de store sten. Da glasset var proppet til kanten, spurgte han igen, om glasset var fyldt.
Alle var enige om, at glasset nu var fyldt.

Da professoren nu tog en pose med sand frem, grinede de studerende, for der var jo stadig plads i mellemrummene mellem de store og de små sten. Alle kunne se, at disse kunne fyldes op med sand. Professoren fyldte nu glasset helt op med sand.

Nu, sagde professoren, vil jeg have, at I forestiller Jer, at dette glas er Jeres liv. De store sten er de betydningsfulde ting i Jeres liv – familien, kæresten, ægtefællen, børnene, helbredet, vennerne – altså ting, som, hvis I mister alt andet, vil bevirke, at Jeres liv stadig er fyldt. Småstenene er de andre, mere uvæsentlige ting såsom jobbet, huset og bilen. Sandet er alt det andet.

Hvis I først fylder glasset med sand, er der jo ikke plads til småsten og store sten. Det samme gælder for Jeres liv. Hvis I bruger al Jeres tid og energi på små, ubetydelige ting, så bliver der ikke plads til de store og betydningsfulde ting her i livet. Ha’ altid fokus på, hvilke ting, der er vigtige for lige netop dit eget liv. Leg med børnene. Pas på dit helbred. Gå i byen med din partner. Der vil alligevel fortsat være tid til at tage på arbejde, rydde op og alt det andet – sand og småsten. Fyld dit liv med store sten, ting, der virkelig betyder noget: Hold styr på, hvad, der skal prioriteres som store sten. Resten er jo bare sand.

Professoren kigger nu på de studerende, tager en øl frem, og tømmer den forsigtigt ned i mellemrummet mellem sandet, småstenene og de storesten. Han vender sig mod klassen og siger:

Og moralen er, at lige meget, hvad dælen der sker i dit liv, er der altid plads til en enkelt øl !!”

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Strøtanker. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s